Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Samarbejde om barnet/klassen

Forældresamarbejdet i den enkelte klasse baserer sig på en årlig forventningsafstemning mellem klasselærer og klasseråd/kontakt forældre.

Forældresamarbejdet baserer sig på denne forventningsafstemning om den rettidige kommunikation og tilstrækkelige information, der sikrer elevernes trivsel og læring i deres fællesskaber/klasser.

Skole/hjem-samarbejdet på Byskovskolen bygger på gensidig åbenhed mellem bestyrelse, skole, forældreråd, hjem og elev.

Udgangspunktet er tillid og respekt med eleven i centrum.

Samarbejdet bygger på skolebestyrelsens princip vedr. kommunikation og foregår i åben og ærlig dialog, hvori alle parter tager medansvar.

Mål: At samarbejdet mellem skole og forældre sikrer trivsel og faglig progression for alle elever.

Samarbejdet mellem skolen og forældrene er gensidigt forpligtende og bygger på skolens værdier. Skolens ledelse står til rådighed for forældrene ved personlig henvendelse eller kontakt via mail. Skolens ledelse bestræber sig på at svare hurtigt på henvendelser. Der udsendes 4 årlige nyhedsbreve til samtlige forældre, og der orienteres løbende om ændringer og nyheder via Aula. Skolens ledelse deltager i 3 årlige dialogmøder med forældrene fordelt på indskoling, mellemtrin og udskoling. Skolens ledelse deltager i forældremøder efter behov, og i niveau 3 møder om elever i særlige udfordringer.

  • Den daglige kommunikation vedrørende den enkelte elev eller klasse varetages af medarbejderne. Forældrene orienteres løbende om klassens dagligdag, og om planlægningen af undervisningen. Medarbejderne er forpligtet til at holde forældrene orienteret om elevernes skolegang. Der afholdes mindst et årligt forældremøde i klassen.